Ti minutter at lære, og så holder det resten af livet.
At lappe en cykel er en af de færdigheder, der tager ti minutter at lære og sparer dig for både penge og ventetid resten af livet. Her er fremgangsmåden, som vi lærer den fra os i værkstedet, med de detaljer, der afgør, om lappen holder.
Har du en reserveslange med, kan du springe selve lapningen over ude på vejen og gøre det hjemme i ro og mag. Det er den løsning, de fleste erfarne cyklister vælger.
For lidt tålmodighed med limen. Den klart hyppigste årsag. Gummiopløsning fungerer ikke som almindelig lim: den skal fordampe, før den binder.
For meget lim. Et tykt lag tørrer ikke ordentligt igennem. Tyndt og jævnt.
Ikke ruet op. Slangens overflade er glat fra produktionen, og lappen sidder ikke fast på den.
Snavs eller fugt. Fingerfedt, vand eller sand under lappen giver en kant, hvor luften slipper ud.
Hullet blev ikke fundet i dækket. Skarpe ting sidder ofte stadig i gummiet og laver et nyt hul med det samme.
Slangen kom i klemme. Det giver et nyt hul ved oppumpning, ofte to huller tæt ved hinanden, som kaldes et slangebid.
For lavt tryk bagefter. Et blødt dæk giver netop den type klemte punkteringer, og det er derfor trykket er vigtigere, end de fleste tror.
Står du med en punktering på vej til arbejde, er fremgangsmåden en anden end i et værksted. Målet er at komme videre, ikke at lave et pænt stykke arbejde.
Skift slangen frem for at lappe. En reserveslange i tasken koster lidt og sparer et kvarter i regnvejr. Den punkterede slange tager du med hjem og lapper i fred.
Find årsagen alligevel. Det er det ene trin, man ikke må springe over. Kør en finger rundt indvendigt i dækket, forsigtigt, så du ikke skærer dig på det, du leder efter.
Brug en lille håndpumpe med slange. Pumper, der sættes direkte på ventilen, kan knække ventilen, når man pumper hårdt, og det er en dyrere fejl end punkteringen.
Har du hverken slange eller lappegrej, kan du komme et stykke ved at pumpe dækket op og køre roligt, indtil det er fladt igen, og så gentage. Det slider dækket, og det er en nødløsning, ikke en metode.
Pakkelisten, vi anbefaler til pendlere: en reserveslange, to plastdækjern, en håndpumpe, en 15 mm skruenøgle hvis cyklen har møtrikker, og et par engangshandsker. Det fylder mindre end en madpakke.
Der findes tre typer, og det er værd at vide, hvilken din cykel har, inden du står ved en pumpe, der ikke passer.
Dunlop er den klassiske danske cykelventil, som sidder på de fleste ældre bycykler. Den kendes på, at overdelen kan skrues af, og at der indeni sidder en lille gummislange, som kan skiftes for få kroner, hvis ventilen begynder at sive.
Presta er den tynde ventil på racercykler og mange nyere cykler. Den har en lille møtrik i toppen, som skal skrues op, før man kan pumpe, og skrues til igen bagefter.
Schrader er den samme type som på en bil og sidder på mange mountainbikes og børnecykler. Den kan pumpes på enhver tankstation.
De fleste moderne pumper kan klare alle tre, enten ved at vende et indlæg i pumpehovedet eller automatisk. Tjek det, før du køber, hvis du har flere cykler i familien med forskellige ventiler.
Efter mange år i værkstedet er fordelingen forbavsende forudsigelig.
Glasskår er den klare nummer et i byen, især efter weekender og i cykelstiernes kanter, hvor glasset samler sig.
For lavt tryk er nummer to. Et dæk med for lidt luft bliver klemt mod fælgkanten ved hvert kantsten og fortov, og resultatet er to små huller ved siden af hinanden.
Slidt dæk. Når slidbanen er tynd, skal der meget lidt til. Kan du se vævet gennem gummiet, er dækket færdigt.
Fælgbåndet. Den strimmel, der dækker egerhullerne inde i fælgen, kan skride eller gå i stykker, og så laver egerenderne hul i slangen indefra. Det giver punkteringer på indersiden af slangen, og det er et sikkert tegn.
Torne om efteråret, især hvor der er tjørn og roser langs stier.
Kigger man efter mønsteret, kan man som regel se, hvad der er galt: huller udefra er glas og torne, huller indefra er fælgbåndet, og to huller ved siden af hinanden er for lavt tryk.
Trykket står på dækkets side som et interval, typisk angivet i bar eller PSI. Det er den vigtigste enkeltfaktor for, hvor tit du punkterer, og for hvor let cyklen ruller.
Almindelig bycykel: typisk 3,5 til 5 bar.
Racercykel: typisk 5 til 8 bar afhængigt af dækbredde og rytterens vægt. Brede dæk kører med det lave tryk.
Mountainbike: markant lavere, ofte 1,8 til 2,5 bar, fordi grebet betyder mere end rullemodstanden.
Tommelfingerreglen for en bycykel: kan du trykke dækket mærkbart ind med tommelfingeren, mangler der luft. Og uanset cykel taber et dæk luft af sig selv over tid, så pump det op hver anden til tredje uge, også selvom det ser fint ud.
De fleste cykler i Danmark kører med slange, men der findes alternativer, og de har hver deres pris.
Slange er standard, billigst og let at reparere hvor som helst.
Punkterfri dæk med massivt indlæg findes til bycykler. De punkterer aldrig, og de er til gengæld tungere, hårdere at køre på og dyrere. For en cykel, der bruges til pendling i al slags vejr og parkeres ude, kan regnestykket alligevel gå op.
Tubeless bruges mest på mountainbikes og racercykler. Dækket sidder tæt mod fælgen uden slange, og der er væske indeni, som lukker små huller af sig selv. Det virker godt og kræver mere vedligehold og særligt udstyr.
Punkterfri bånd som lægges mellem dæk og slange, reducerer antallet af punkteringer mærkbart på en bycykel og er en billig mellemløsning.
Forhjulet er ligetil. Baghjulet er der, folk går i stå, og det skyldes tre ting, som alle kan håndteres.
Kæden. Skift til det mindste tandhjul bagerst og den mindste klinge foran, inden du tager hjulet af. Så er kæden så slap som muligt, og den falder ikke af. Når hjulet skal på igen, lægger du kæden på det mindste tandhjul først og fører derefter hjulet på plads.
Navgearet. Har cyklen indvendigt gear, sidder der en wire eller en kædestang, som skal af, før hjulet kan tages ud. Kig efter, hvordan den sidder, inden du skiller ad, og tag gerne et billede med telefonen. Det er det bedste værktøj, der findes til at samle noget rigtigt igen.
Fodbremsen. Cykler med fodbremse har en bremsearm, der er fastgjort til stellet med et lille spænde. Det skal løsnes, og det skal på igen bagefter, ellers virker bremsen ikke.
På en cykel med navgear og fodbremse er det ærligt talt en overvejelse værd at lade værkstedet gøre det første gang, og så kigge med. Det tager ti minutter at få vist, og bagefter kan man selv.
En lille samling derhjemme gør forskellen mellem at ordne det selv og at lade cyklen stå i to uger.
Hele samlingen koster mindre end to værkstedsbesøg og fylder i en skotøjsæske.
Der er tilfælde, hvor en ny slange er det rigtige valg.
En slange koster ikke meget, og skal du alligevel have hjulet af, er arbejdstiden den samme. Vi anbefaler som hovedregel at lappe den gamle slange alligevel og gemme den som reserve.
På en forhjulspunktering med en cykel uden skærme kan man ofte klare sig ved bare at få dækket halvt af. På en bycykel med skærme og nav er det som regel hurtigere at tage hjulet af.
En lap, der er sat rigtigt på, holder lige så længe som slangen. Den er ingen midlertidig løsning.
De virker som nødløsning på vejen og er mindre pålidelige på sigt end gummiopløsning. Sæt en rigtig lap på, når du kommer hjem.
Fordi det bærer mest vægt og derfor bliver klemt hårdere, og fordi forhjulet kaster skarpe ting op, som baghjulet så kører ind i.
Det er en gammel vane, der gør slangen lettere at få på plads og mindsker gnidning mod dækket. Det er ingen nødvendighed, og det skader ikke.
Det varierer, og det tager typisk et kvarter i et værksted. Skal du have det gjort mere end et par gange om året, er lappegrej og ti minutters øvelse den bedre investering.
Når hjulet er på igen, er der tre ting, der tager et halvt minut og som forhindrer de klassiske fejl efter en reparation.
Er hjulet spændt ordentligt? Løft cyklen og drej hjulet. Det skal køre lige og uden at slæbe mod bremsen. Sidder det skævt i gaflen, løsner du og retter det op.
Virker bremsen? Tryk den i bund, mens cyklen står stille. Har du haft baghjulet af på en cykel med fodbremse, er bremsearmen den hyppigste ting, man glemmer at spænde fast igen.
Er gearet på plads? Kør et par gear op og ned, mens hjulet drejer. Et baghjul, der ikke sidder helt i bund, giver gear, der springer.
Og sidst: pump op til det rigtige tryk, ikke bare til det føles fast. Det er den samme detalje, der startede hele historien.
Vinteren er hård ved dæk og slanger på en måde, der ikke handler om kulde.
Vejsalt og grus slider ekstra på cykelstierne. Kulden gør gummiet stivere, så dækket har sværere ved at klare et hårdt sammenstød med en kantsten. Samtidig falder lufttrykket i dækket af sig selv, når temperaturen falder, og det er netop under den omstændighed, at flest punkteringer opstår.
Tre vaner gør vinteren lettere. Pump oftere, gerne hver anden uge. Skyl cyklen af med lunkent vand engang imellem, så saltet ikke bliver siddende. Og vælg et lidt bredere dæk til vinterhalvåret, hvis der er plads i skærmene; det giver både bedre greb og en større luftbuffer mod kantstenene.
Det er værd at regne på, hvad forskellige valg faktisk koster over en sæson, fordi svaret overrasker de fleste.
Et sæt lappegrej koster mindre end en kop kaffe og rækker til et tocifret antal lapninger.
En ny slange koster nogle få gange det.
Et dæk med punkterbeskyttelse koster mere end et almindeligt, og det holder typisk en til to sæsoner længere, fordi gummiet er tykkere.
Et værkstedsbesøg koster ti til tyve gange en slange, når arbejdstiden regnes med.
Hvis man pendler året rundt, er regnestykket enkelt: gode dæk og evnen til selv at lappe kan betale sig allerede inden for én sæson. Cykler man derimod kun en gang ugentligt hen over sommeren, giver det god mening at benytte værkstedet i stedet.
Den post, ingen regner med, er tiden. En punktering på vej til arbejde koster en halv time og en dårlig start på dagen. Det er den udgift, et ordentligt dæk og et korrekt tryk køber dig fri af.
Luft ud, dæk af, find hullet, rue op, tyndt lag lim, vent til den er tør, lap på, og find årsagen i dækket, før slangen kommer tilbage.
De to trin, folk springer over, er ventetiden med limen og gennemgangen af dækket. De er også de to, der afgør, om du kører videre eller står med det samme problem to gader længere fremme.